3 medaljer til Virum ved veteran-EM i Porec
Skrevet af Thomas d. Juni 23 2009 10:01:29
Henrik Vendelbo havde jo været så snu at sikre sig Allan Bentsen som makker. Guldmedaljen var dog lidt ude at svømme i finalen imod Egeholt og Irske Slevin, der førte 2-1 og 6-2, inden sejren kom i hus...

Udvidet nyhedstekst
...Mere overraskende var det, at Henrik formåede at slæbe sig til finalen i single imod Bentsen, der vandt 3-1. Henrik var lidt ude i tovene undervejs til finalen med flere femsættere-i semi knebent 12-10 i afgørende.

Jeg havde fået dårlig lodtrækning, men klarede alligevel 7 sejre uden sættab inden 1-3 nederlag i semi imod Fafek fra Tjekkiet, som Claus Pedersen slog i finalen. I double var Claus og jeg så ubesværet igennem de første runder, at vi undervurderede 2 russiske materialespillere, og tabte knebent i kvarten. Det var for dårligt, men når man starter med en svær kamp kl. 9,30, og spiller kl. 11, kl. 12.30, kl. 14,30, kl. 16,30, så kan man let blive uopmærksom kl.17,30.

Porec er et dejligt sted, som jeg godt kan anbefale som sommerferiemål. Min lærling Henrik, befandt sig godt, og jeg tror, at flere Virumspillere vil med næste gang i Kina i 2010.

Her var 2500 deltagere, heraf 400 i Henriks række over 40 og 280 i min over 60 år. Guderne må vide, hvor mange ,der kommer til Kina. Vi flyver til Peking, derefter højhastighedstog til Hohhot med 400 km i timen-det bliver da meget sjovt.

Jeg fik i øvrigt invitation fra den tjekkiske advokat, som jeg tværede ud undervejs om at komme på klubtur til Prag-eller var det omvendt?

Med venlig hilsen
Niels Ramberg