Ungdoms TOP 12
Skrevet af Thomas d. Marts 17 2014 09:37:00
Tre ungdomsspillere fra VSBTK har deltaget i Danmark TOP 12 i hver deres række.

Theo Dyekjær deltager i puslinge TOP 12, der afvikles den 25-26 januar i Tjele Kulturcenter i Ørum. Centret ligger ca. 12 km øst for Viborg. Theo sluttede som nr. 3 - se mere længere nede på nyhedssiden...

Peter Svenningsen ("hopper" en række op og) deltager i drenge TOP 12, der afvikles den 15-16 marts i Aakirkebyhallerne i Aakirkeby på Bornholm. Peter sluttede som nummer 2, efter en weekend med 9 sejre og 2 nederlag. Det første, og unødvendige, nederlag kom lørdag efter 2-0 føring, mens det andet nederlag kom i finalen mod Rasmus Mikkelsen, SISU. Her blev det 3-0, men med føring på 6-2 i første sæt og sætbold i 3. sæt kunne kampen være blevet spændende. Alt i alt en godkendt indsats fra Peter, som endnu engang viste at han allere nu er med blandt de bedste drengespillere, på trods af at han stadig kun er Yngre Drenge spiller.
  
Esben Larsen deltager i ynglinge (U21) TOP 12, der ligeledes afvikles den 15-16 marts i Aakirkebyhallerne i Aakirkeby på Bornholm. I en række der, efter flere sene afbud, var reduceret til 8 deltagere sluttede Esben sidst efter 1 sejr i 7 kampe. Esben førte 2-0 i første runde efter 2 fantastisk gode sæt, men kunne desværre ikke holde dampen helt oppe. Det blev derfor til nederlag efter flere matchbolde. Det virkede som om, at den kamp sad lidt i hovedet på Esben i de kommende kampe, og når modstanden er stærk bliver det svært. Det er dog værd at bemærke at Esben sluttede turneringen med to gode kampe. Først blev det til et knebent 3-1 nederlag mod den senere vinder, og i den sidste kamp vandt Esben over Mads Jørgensen, Holme-Olstup.   

Se programmet for drenge og U21 her