Beretning fra formanden - Australian Open for Veteraner
Skrevet af Vendelbo d. Oktober 26 2006 12:18:18
 
Klubbens formand Niels Ramberg har sendt en stemningsrapport fra Australien, hvor han i disse dage deltager i Australian Open for Veteraner.


Udvidet nyhedstekst
Jeg har sammen med Annie, hendes søster, Ulla og 2 svenska jævler, Lars Sandmark, og Christer Johansson deltaget i de åbne Australske veteranmesterskaber i Hobart, Tasmanien på en 24 dages tur.


Udturen startede med forsinkelse fra Kastrup, så vi missede forbindelsen til Sydney i Bangkok, og måte affinde os med at blive inlogeret et døgn på et 5-stjernet hotel. Den nye lufthavn i Bangkok åbnede en uge forinden, og er nu verdens største, bl. a. over 1000 skærme til check-in. Jeg har det på video, det ser eventyrligt ud. Men det fungerede, bortset fra, at min kuffert strandede i Bangkok i 3 dage, så jeg skal hive lidt erstatning ud af en eller anden, men det er jo det man har advokater til.


Sandmark havde arrangeret træning for os i både Sydney, og i Melbourne, hvor vi var på sigthseeing - der ligger jo et operahus!
 



I Hobart var der 309 deltagere, og vi spillede en hel uge på fuld tryk, fordi vi efter en lang holdturnering deltog i hver 2 single, og 2 doublerækker.

Annie blev desværre ramt af tennisarm tidligt, og måtte udgå af singlerne.

Jeg fik sølv i 50 og i 60 års single, guld i de samme doubler med henholdsvis en prof træner fra Melbourne og en svensker, samt bronze i hold over 50. Tidsplanen fungerede perfekt, og de indfødte var bidt af en gal bordtennisbold, og ville spille hele tiden.

I Australien er der ikke tilskud eller kontingent, men man betaler for hver gang , man spiller - ligesom Green fee i golf.

Vi har oplevet spændende, ligefremme mennesker, og en fantastisk natur, såvel på Tasmanien som langs Australiens østkyst, og har nogle timers video.

Vi fik vist, hvor prinsesse Mary boede og gik i skole.

Strandene og bølgerne paåguldkysten, hvor næste års mesterskaber skal holdes, og hvor vi har boet hos en emigreret svensker en uge, er større og flottere end hvad jeg før har set. Vi var tæt på at blive knock-outet af stillehavsbølgerne i Surfers Paradise.

Den gæstfrie svensker Thomas Samuelsson havde tillige en penthouselejlighed med udsigt over Stillehavet. Vi nåede at spille golf med ham en dag på en flot bane. En anden dag gjorde vi en udflugt til den berømte Australien Zoo - der hvor krokodillejægeren Steve Irwin voldtog diverse dyr, indtil fornylig, hvor en stor fisk spiddede ham.

 

Ulla kaelede der med en kænguru. På golfbanen var vi også tæt på en flok kænguruer. De spillede dog ikke golf.

Vi blev inviteret til et fantastisk flot hesteshow a la Wild West med indbygget mad og vin af vore værter.

Og så er der vejret. Bangkok 30 som altid. Sydney 18, Melbourne, vi landede i en storm i 36 grader. Dagen efter 18. Hobart 22 ned til 4 grader og kraftig vind. Svært at pakke kuffert!

Der er kræfter i gang for at arrangere veteran-vm her på Guldkysten i 2012.

Vi var i dag på rundvisning for at inspicere faciliteterne. De er bare

godkendt - her er bare alt! For de, der ikke kan vente saa længe, er der altså Australske mesterskaber på Guldkysten september 2007. Jeg kan varmt anbefale det!


Niels Ramberg

Klubbens udsendte medarbejder i Australien Outback.

P.s. Vi kan naeste aar nok arrangere udflugt til Daves ranch - kun 450 km inde i landet, hvor han har nogle fine giftslanger.